Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Bryllup

Ønsker I at blive viet eller er I allerede gift på rådhuset, og ønsker en kirkelig velsignelse i Kauslunde eller Gamborg kirke, skal I tage kontakt til præsten for at reservere tidspunkt og dato for den kirkelige handling. Reglen er, som udgangspunkt, at man skal være bosat i Kauslunde-Gamborg Pastorat eller have en tilknytning hertil, for at kunne blive viet/velsignet her. Derudover skal mindst én af jer være medlem af Folkekirken.

I kan læse mere om bryllup i folkekirken her.

Vielse

Tidligst fire måneder inden brylluppet skal I logge på borger.dk og udfylde en ægteskabserklæring. Herefter vil kommunen sende en prøvelsesattest til jeres e-boks, og den bedes I sende til præsten samt navn og adresse på to vidner, der deltager ved brylluppet.

Såfremt I ønsker navneændring i forbindelse med vielsen, ansøger I om det på borger.dk.

Når bryllupsdagen nærmer sig (gerne en måned inden) skal I tage kontakt til præsten for at arrangere en vielsessamtale.

Kirkelig velsignelse

Når bryllupsdagen nærmer sig (gerne en måned inden) skal I tage kontakt til præsten for at arrangere en vielsessamtale.
Inden vielsessamtalen skal I på mail have sendt et billede af jeres vielsesattest.
Såfremt I ønsker navneændring i forbindelse med velsignelsen, ansøger I om det på borger.dk.

Pynt i kirken

Kauslunde kirke

Hvis I ønsker det, kan vi sætte lysestager eller blomstervaser på bænkegavlene. Vi har 45 bænkerækker i alt, og vi kan evt. skifte mellem lys og blomst pr. række? Det vil sige 22 stk. lys og 23 stk. blomst. Der skal altid rettes henvendelse til graveren, hvis I ønsker ekstra pynt i kirken i forbindelse med jeres vielse/velsignelse.

En kirkepyntning kan foretages af graveren, og koster kr. 250,00 inkl. moms + forbrug af blomster og lys (5 kr. pr. lys), (eller I kan lade en gartner udføre pyntningen for egen regning).

I kan også vælge at pynte selv med egne blomster. Lys skal dog købes i kirken. Hvis I selv pynter, koster det 125 kr. for opsætning og nedtagning af stager og vaser.

Gamborg kirke

xxyyzz